Hvordan laver du din egen garnish


Du kender det sikkert – du har en masse appelsiner, citroner og limes som du ikke får spist. Du skulle have brugt dem til nogle lækre gin og tonics, men du nåede ikke at få brugt dem alle, og nu skal de bare smides ud – eller skal de? Fordi at lave sine egne tørrede frugter til sine gin og tonics, er slet ikke så svært som du måske går og tror.

Reducer vandet i frugterne og du har din egen stak af tørret garnish til din næste gin og tonic.

Selvfølgelig kan du gå fuld udstyr-nørd og købe din egen dehydrator, men det behøver du slet ikke for at komme igang. Du kan nemt gøre det med din egen ovn derhjemme og få samme resultat (hvis du altså ikke glemmer dem i ovnen 😉).

Bonus ginfo:
.. og nu er det snart juletid og f.eks tørrede appelsiner fungerer perfekt som juledekorationer eller til at hænge på juletræet.

Sådan laver du dine egne tørret frugter

  1. Tænd din ovn og sæt den på omkring 49 – 60 grader i varmluftovn (det afhænger lidt af, hvor meget din ovn varmer).
  2. Skær dine frugter i tynde skiver, men ikke papirtyndt. Prøv at skær alle skiverne i samme tykkelse så de tørrer ens.
  3. Put dine skåret frugter på en bradepande med bagepapir på, og put dem i ovnen. 
  4. Tjek til dem hver halve time, men vær forberedt på at det kan tage nogle timer alt efter hvilke frugter du bruger, og hvordan din ovn er.
  5. Når de er færdige, opbevare du dem i et tæt lukket glas ved stuetemperatur og gerne et mørkt sted. De kan holde sig i ca. 3 – 4 uger (men mon de får lov til at holde så længe?)